Om Aarhus Mobile Fysioterapi

Esben Stubbe Østergaard

Fysioterapeut Esben Stubbe Østergaard er ejer af Aarhus Mobile Fysioterapi.

Uddannet Fysioterapeut i Aarhus. Efterfølgende arbejdet på hhv. Hammel Neurocenter, Aarhus Sygehus, plejehjem og klinik. Siden 1992 tildelt eget ydernummer og har derefter haft praksis som mobil fysioterapeut med udelukkende hjemmebehandlinger.

Henrik Lauridsen

Fysioterapeut Henrik Lauridsen er medejer af Aarhus Mobile Fysioterapi.

Uddannet Fysioterapeut i Aarhus i 1986. Jeg har siden min uddannelse arbejdet i praksis først på klinik, fik i 2006 eget ydernummer, har siden arbejdet som mobilfysioterapeut.

Aarhus Mobile Fysioterapi har i mere end 25 år tilbudt borgere i Aarhus lægeordinerede fysioterapeutiske behandlinger og/eller træning i eget hjem, plejehjem, boinstitutioner, hospice m.v. Vi lægger vægt på høj faglighed og tager udgangspunkt i klientens ønsker, behov, mål og forudsætninger. Vi arbejder ud fra gældende standarder for god behandling.

I dag ønsker et stigende antal borgere til trods for alvorlige diagnoser fortsat at forblive i egen bolig når den rette hjælp kan tilbydes for at kunne forblive i denne. Den rette træning og behandling er nødvendig fordi den er afgørende for at dine hverdagsfunktioner kan optimeres og bevares i videst muligt omfang.

Aarhus Mobile Fysioterapi har specialiseret sig i hjemmebehandlinger og behandling på institutioner. Vi har i den sammenhæng altid et tæt samarbejde med dig som patient. Efter aftale med dig samarbejder vi gerne med pårørende, med sundhedspersonale i hjemmet og med din egen læge.
Vi behandler både børn og voksne – unge som ældre.